Niels Elkjær Krog

De relationer, vi indgår i, i vores familieliv, arbejdsliv og samliv, kan være sundhedsopbyggende, -vedligeholdende eller -nedbrydende. Vi bliver til dem, vi er gennem de relationer, vi indgår i. Specielt er relationerne til vores nærmeste afgørende. Jeg brænder for at hjælpe familier, par og børn med at skabe og indgå i relationer, der opleves sunde og udviklende for alle parter.

Nærvær og kontakt og præcise terapeutiske redskaber er afgørende for mig i mit arbejde, ligesom evnen til at udtrykke sine personlige grænser og vise respekt er.

Jeg har altid selv været et familiemenneske og bor sammen med min hustru gennem 32 år. Vores to børn er voksne, og vi har to dejlige børnebørn. Mit eget liv har rummet både modgang og medgang. I mit arbejde trækker jeg både på en bred faglig indsigt, en lang praktisk arbejdserfaring og på mine personlige erfaringer.

Mit teoretiske og praktiske udgangspunkt er oplevelsesorienteret familieterapi, relationsteori, neuroaffektiv udviklingspsykologi og traumeterapi.

Jeg har haft egen klinik siden 2000. Før da har jeg 22 års erfaring fra arbejdet med udsatte børn, unge og familier i Børne- og Ungdomspsykiatrien. Du kan se mit cv på følgende link: http://www.familiensterapeut.dk/

Jeg har særligt fokus på

Jeg arbejder også med undervisning og supervision af ansatte, der arbejder med udsatte børn, unge og deres familier og med ansatte i børnehaver og vuggestuer.

Læs mere på: http://www.niels-elkjaer-krog.dk/

Sådan arbejder jeg

  • I familieterapi arbejder jeg i flere spor afhængig af problemstillingen
    • Jeg giver hjælp til forældreskabet ud fra min viden om, at forældrene har mulighed for at være barnets bedste hjælpere.
    • Jeg hjælper og inspirerer forældrene i deres indbyrdes forhold. Den mest afgørende faktor for børns trivsel er, at deres forældre har det godt, og at de elsker hinanden. Her taler vi om, hvordan man bedst lever sammen med de forskelligheder og uenigheder, der er.
    • Derudover arbejder jeg, hvor det er meningsfuldt, med barnet selv – ofte igennem leg. Her er forældrene altid deltagere.
  • I parterapi er opgaven oftest at hjælpe parret til at tale sammen og ikke mindst hjælpe dem til at lytte:
    • At kunne sætte sine grænser og vise respekt for partnerens grænser.
    • At kunne lytte og tage sin partner alvorligt.
    • At kunne bede om det, man længes efter og at kunne tåle ikke at få alt.
    • individuel terapi til den ene part, hvor det giver mening.
psykoterapi aarhus_054_preview
Telefon: 29 27 18 91
E-mail: nielselkjaerkrog@gmail.com
http://www.familiensterapeut.dk

Niels Elkjær Krogh
Ryesgade 29, 3. th.
8000 Aarhus C

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk