Bøger
Her finder du bøger skrevet af os i Ryesgade
Smerter hos børn –indsigt mestring lindring
Frydenlund 2014
Maiken Bjerg & Charlotte Jensen
Smerter hos børn indfører læseren i den psykologiske og neurofysiologiske forståelse af smerter og opstiller redskaber til håndtering af barnets smerter, således at de kommer til at fylde mindst muligt. Bl.a. fokuseres der på forældres møde med sygehusvæsenet, på problematikker vedrørende børn i narkose, på kroniske smerter, på når behandlingen giver smerter, musikterapi, mindfulness, visualisering og meget mere.
Ligeledes tages der hånd om nogle af de dilemmaer, fagfolk kan komme i, når de eksempelvis i forbindelse med en procedure, påfører barnet smerte.
Lenas bog – en vej gennem sorgen
Lena Sørensen, Hanne Essebo Olsen & Bjarne Thannel
Denne lille bog burde ret beset hedde Lenas breve. Den indeholder nemlig de breve, hun skrev til sin afdøde far, mens hun gik i Horsens Sorggruppe. Min kollega og forfatterne kommenterer hvert brev og beskriver deres overvejelser omkring dem og hendes sorgproces.