Chok og traumer

“Traumer handler kort sagt om tab af kontakt –
til os selv, til vores krop, til vores familie,
til andre og verden omkring os”.

Peter A. Levine

Et chok, er en oplevelse, der ryster os dybt. En chokerende oplevelse kan i virkeligheden være en hvilken som helst oplevelse. Det afgørende er, om det er overvældende for den person, der oplever den. Chokerende og traumatiske oplevelser er karakteriseret ved at være overvældende og livstruende eller truende for ens sikkerhed. De opstår pludseligt, hurtigt og ofte uden man kan nå at handle og orientere sig.

På dansk har vi udtryk som ”det kom helt bag på mig” eller ”det kom som lyn fra en klar himmel”. Disse udtryk beskriver den uventede og overvældende karakter som chokoplevelser har. Ofte er der sammen med chokket en oplevelse af hjælpeløshed og uvirkelighedsfølelse. Som om det hele er en film, man ser.

Chokerende oplevelser kan være at

  • få en uventet besked om sine nære pårørende eller om sit helbred
  • opleve trafikuheld
  • blive lagt i narkose, når man er bange
  • være vidne til voldsomme hændelser
  • blive truet på sit eget liv eller førlighed

Reaktioner ved chok og traumer

Når man bliver chokeret, reagerer man ofte med fastfrysning, hvor kroppen stivner, eller med kollaps, hvor kroppen bliver slap. Det kan føles som om, man har gelé i benene og ubehag i maven. Både fastfrysning og kollaps er tegn på angst og overvældelse.

Ens muligheder for at handle i situationen, har betydning for om den chokerende oplevelse udvikler sig til et traume. Jo større mulighed man har for at handle, beskytte sig og orientere sig i situationen, jo større chancer er der for at undgå at blive traumatiseret.

Omstændighederne omkring en chokerende oplevelse har også stor betydning. Støtte og omsorg lige efter en chokerende situation, giver bedre chance for at komme ud af lammelse og fastfrysning. Støtte kan være at blive opmuntret til at reagere eller at kroppen får lov til at ryste.

Hvis der umiddelbart efter chokket er mangel på støtte og omsorg, , kan det forstærke hjælpeløsheden og traumatiseringen .

Traumer

Hvis man har fået et traume, betyder det at kroppen vedbliver med at være i alarmberedskab. Kroppen og hjernen agerer som om faren stadig er tilstede, selvom den chokerende oplevelse (måske) er overstået. Når kroppen og hjernen er i alarmberedskab over længere tid, kommer kroppen i kronisk stresstilstand.

Denne tilstand ændrer kroppens og hjernens fysiologi, og man oplever fysiske, følelsesmæssige og mentale symptomer. Man mister i større eller mindre grad kontakt til, sig selv, sin krop, sine ressourcer og sin kontakt med andre. Derfor kan det være meget anstrengende at opretholde en almindelig hverdag med skolegang, arbejde og familieliv.

Symptomer på traumer

  • At være på vagt, årvågenhed
  • Billeder der trænger sig på (”flashbacks”)
  • Ekstrem følsomhed over for lyd og lys
  • Overdreven aktivitet (hyperaktivitet)
  • Stærke følelses og -forskrækkelsesreaktioner
  • Mareridt
  • Pludselige humørsvingninger, raseri eller gråd
  • Skam og manglende selvværd
  • Mindsket evne til at klare stress
  • Søvnbesvær og besvær med at koncentrere sig.

Symptomer på traume kan optræde i større eller mindre grad. For nogen påvirker det hele deres liv og dagligdag. For andre kan livet fungere stort set som det plejer, men der kan være bestemte situationer hvor traumet bliver trigget. I de situationer oplever man stærk angst og trang til at undgå det der trigger angsten.

Traumer hos voksne og traumer hos børn

Der er forskel på at opleve et enkeltstående traume i voksenlivet og på at opleve traumer i barndommen. Traumer i barndommen kan kaldes udviklingstraumer. Det vil sige oplevelser, som kræver mere af barnet end det modenhedsmæssigt er klar til. Eller livsvilkår, som sætter barnet i et indre dilemma eller konflikt som ikke kan løses. Det kan f.eks. være en kompliceret skilsmisse mellem forældrene. Barnet oplever her dels svære dilemmaer over længere tid, samtidig med at barnet har en følelse af tab og hjælpeløshed. Barnet har også antennerne meget ude, for at fornemme hvordan stemningen er mellem forældrene.

I dette eksempel bliver barnets naturlige udvikling forstyrret af den traumatiske oplevelse. Det er langt mere omfattende end et enkeltstående traume i voksenlivet (selvom sidstnævnte kan være voldsomt nok). Det kræver som regel et længere forløb at arbejde med tilknytnings- og udviklingstraumer, end med et enkeltstående traume. Fordi de overlevelsesstrategier som engang var nødvendige for at barnet kunne overleve, er blevet en del af den måde man er i verden på.

Terapi og traumer

Når man arbejder med traumer i terapi, er det vigtigt at finde modvægt til traumet. Det handler om at genvinde fornemmelsen af sig selv, så traumet ikke bare genfortælles, genopleves og dermed forstærker symptomerne. Traumer heles ved at barnet eller den voksne får en oplevelse af mestring og af at få fat i sine ressourcer. Hermed er der styrke nok, til at tåle at mærke traumesymptomer, som kan opløses via vekselvirkning mellem ressourcer og symptomer.

Vi arbejder i klinikken med traumer bl.a. ud fra SE-metoden (Somatic Experiencing®). Denne metode er udviklet af Peter A. Levine og sikrer en struktureret og nænsom tilgang til traumearbejde.

Traumesymptomerne sidder fastlåst i kroppen. Det er derfor vigtigt at have kroppen med, når man arbejder med at forløse traumer. SE-terapi inddrager kropslige reaktioner fra det autonome nervesystem og sigter mod at finde ind til personens egne selvhelende kræfter.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk